DIREKTIONSASSISTENT

Bliv en del af en ambitiøs og målrettet virksomhed, der arbejder dynamisk og fleksibelt i byggebranchen. Bliv en del af Adelborg.

Adelborg har en stor stab af professionelle håndværkere, som altid leverer veludført byggeri. Vores dygtige byggeledelse holder det store overblik og sørger for, at byggeprojekterne kommer sikkert i mål. Adelborg har en stor variation af projekter, lige fra lejlighedskomplekser og huse til butikker, erhvervsbygninger og fabrikker.

Direktørlærling

Adelborg har igennem en årrække arbejdet sig støt større og større – med mange nye spændende projekter på tegnebrættet. Produktionsdirektøren har behov for en “højre hånd” til at varetage administrative og praktiske opgaver og Adelborg søger derfor en direktionsassistent, som vil hjælpe med at skabe det nødvendige overblik i en travl hverdag.

Som direktionsassistent får du en nøglerolle i kernen af Adelborgs organisation og skal bidrage til, at ledelsen er fokuseret og proaktiv. Med primær reference til Produktionsdirektøren vil dine arbejdsopgaver variere fra små praktiske daglige gøremål til at være med helt fremme hvor den primære forretning tager sin form. Din fornemmeste opgave er at være et skridt foran, og at du ikke er for fin til at tage fat.

  • Kalenderstyring og mødeplanlægning
  • Koordinering, planlægning og indkaldelse af fællesmøder for lederteamet.
  • Udarbejde oplæg og præsentationer samt bistå direktionen i processen omkring forskellige projekter og opgaver
  • Drive diverse projekter og ad hoc-opgaver for direktionen
  • Arrangere og indgå i tilrettelæggelse af møder, besøg, oplæg og opgaver
  • Forefaldende administrative opgaver såsom at tage referat til byggemøder, følge op på aftaler og sørge for at deadlines overholdes
  • Håndtering og administration af diverse bestillinger til rejser, hotel mm.
  • Håndtering af praktiske opgaver såsom at klargøre til møder, frokost og lign.

Om dig

Du trives med at være i en organisation, hvor tempoet er højt, og hvor tingene er i konstant udvikling. Du kan lide at tage initiativ og få løst opgaverne.

Vi forventer, at du

  • Arbejder struktureret og er serviceminded
  • Arbejder selvstændigt og tage initiativ til at løse opgaverne
  • Har en relevant uddannelse
  • Du må gerne være nyuddannet, men erfaringer med arbejdsopgaverne tæller selvfølgelig positivt
  • Har forståelse for arbejdet i en organisation, hvor interessenterne og meningerne er mange
  • Kan navigere og trives i et hurtigt og omskifteligt arbejdsmiljø.
  • Vi ser gerne, at du er opsøgende, nysgerrig og udfordrer status quo.
  • Skriver godt, er grundig i dine skriftlige fremstillinger og kommunikerer stærkt
  • Arbejder effektivt og systematisk, så vi altid er to skridt foran
  • Formår at prioritere og skifte fokus, når opgaverne kræver det
  • Kan hurtigt skabe dig et overblik over komplekse problemstillinger
  • Kommer med en positiv indstilling, lyst til at samarbejde og masser af gåpåmod.

Vi kan tilbyde

  • Et selvstændigt job med mulighed for udvikling
  • Engagerede kollegaer, der prioriterer sparring og samarbejde højt
  • En fri omgangstone med plads til et godt grin i en travl hverdag
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensions- og sundhedsordning
  • Gode muligheder for at gøre en forskel i en stærk kultur

Seriøsitet og ordentlighed er nøgleord og ledestjerne i alle opgaver hos Adelborg, hvor hverdagen er præget af travlhed med mange forskelligartede opgaver. Der er et godt, positivt og imødekommende samarbejde på tværs af virksomheden, hvor man er tydelig i forventningerne overfor hinanden. Adelborg familien består af 3 grene; entreprise, udvikling og indretning og holder til i Københavns nordvestkvarter.

Arbejdstiden vil være ca. 30 timer om ugen fordelt i tidsrummet fra kl. 8-17. Der skal påregnes kørsel til byggepladserne.

Ansøgning og spørgsmål

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Thomas Adelborg på mobil 2560 6080. Send din ansøgning og CV snarest muligt via nedenstående link:
“Søg jobbet online”

Afspil video

Adelborg
Glentevej 47
2400 København NV
Danmark